Tvivl...

Juleaften var sådan nogenlunde som juleaften altid er… Familien er samlet, mad i lange baner, gaver og sådan. 1. Juledag gik med at sove længe, gå tur med familien, bare ren afslapning og sådan. 2. Juledag var der julefrokost, med min mors familie og det var rigtig dejligt at se dem – rimelig overraskende faktisk! Det er som om, at jo længere tid jeg er væk fra min familie, primært mine forældre og mine brødre, jo mere irriterende er de så når jeg faktisk er sammen med dem… Men der blev spist sylte (jeg lever i troen om, at grunden til at, alle hader sylte er, at de aldrig har smagt min bedstemors hjemmelavede sylte) og frugtsalat så det stod ud af ørene til sidst og spillet bezzerwizzer til den store guldmedalje – sådan meget standard-julefrokost-agtigt….

MEN!

Jeg vil nu introducerer en ny person til dagbogen… Kaldet L. Jeg har kendt L sådan ca. så længe jeg husker, og han er min bedsteven overhovedet! Vi har altid haft sådan en (for mange rigtig, rigtig underligt og lidt for intimt forhold, i forhold til hvordan mange mener at det bør være når en dreng og en pige er venner…) ’kærligt’ forhold. Vi har tit gået og holdt i hånden, og ingen af os har lagt noget i det, for sådan var vores venskab bare. Her til aften var jeg så hjemme ved ham, og vi lå i hans seng – som 1000 mange andre gange før – og bare sådan stille og roligt snakkede og holdte om hinanden. Denne gang endte det så med at vi kyssede…

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om det. For på en måde så tror jeg ikke rigtig at han lagde noget i det. Og det er jeg også ret afklaret om, at jeg heller ikke gjorde. 

Han var utrolig sød og forstående omkring det hele, og min tvivl om hvor vidt det var en god idé, for jeg er så uendelig bange for at ødelægge vores venskab! At miste ham som ven, at det hele fra nu af vil være sådan rigtig akavet og underligt. Han forsikrede mig for, at det aldrig vil blive underligt eller akavet eller noget, for jeg betyder for meget for ham til, at han vil tillade det. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om det han sagde, at han lige nu er i byen med nogle gutter, at jeg fulgte ham op til vores gamle folkeskole for at han kunne blive hentet af en ven. At vi krammede meget intenst og han kyssede mig på kinden før vi sagde endeligt farvel. 

Jeg tror ikke at jeg bare kan ignorere det... Jeg bliver nødt til at få afklaret om det betød bare det aller mindste for ham.

Med hensyn til E, så tror jeg det er løst. Vi snakkede jo ikke sammen hele ugen oppe på efterskolen fordi han aldrig mødte op osv. men juleaften skrev han til mig, at han gerne ville have denne akavet-hed ud af verden, og at han var ked af at han ikke havde mødt op. Så det er et afsluttet kapitel nu, vi er blevet enige om at starte på en frisk efter ferien, og det håber jeg så kan lade sig gøre.

Nu bør jeg sove...