Tvivl...

Juleaften var sådan nogenlunde som juleaften altid er… Familien er samlet, mad i lange baner, gaver og sådan. 1. Juledag gik med at sove længe, gå tur med familien, bare ren afslapning og sådan. 2. Juledag var der julefrokost, med min mors familie og det var rigtig dejligt at se dem – rimelig overraskende faktisk! Det er som om, at jo længere tid jeg er væk fra min familie, primært mine forældre og mine brødre, jo mere irriterende er de så når jeg faktisk er sammen med dem… Men der blev spist sylte (jeg lever i troen om, at grunden til at, alle hader sylte er, at de aldrig har smagt min bedstemors hjemmelavede sylte) og frugtsalat så det stod ud af ørene til sidst og spillet bezzerwizzer til den store guldmedalje – sådan meget standard-julefrokost-agtigt….

MEN!

Jeg vil nu introducerer en ny person til dagbogen… Kaldet L. Jeg har kendt L sådan ca. så længe jeg husker, og han er min bedsteven overhovedet! Vi har altid haft sådan en (for mange rigtig, rigtig underligt og lidt for intimt forhold, i forhold til hvordan mange mener at det bør være når en dreng og en pige er venner…) ’kærligt’ forhold. Vi har tit gået og holdt i hånden, og ingen af os har lagt noget i det, for sådan var vores venskab bare. Her til aften var jeg så hjemme ved ham, og vi lå i hans seng – som 1000 mange andre gange før – og bare sådan stille og roligt snakkede og holdte om hinanden. Denne gang endte det så med at vi kyssede…

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om det. For på en måde så tror jeg ikke rigtig at han lagde noget i det. Og det er jeg også ret afklaret om, at jeg heller ikke gjorde. 

Han var utrolig sød og forstående omkring det hele, og min tvivl om hvor vidt det var en god idé, for jeg er så uendelig bange for at ødelægge vores venskab! At miste ham som ven, at det hele fra nu af vil være sådan rigtig akavet og underligt. Han forsikrede mig for, at det aldrig vil blive underligt eller akavet eller noget, for jeg betyder for meget for ham til, at han vil tillade det. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om det han sagde, at han lige nu er i byen med nogle gutter, at jeg fulgte ham op til vores gamle folkeskole for at han kunne blive hentet af en ven. At vi krammede meget intenst og han kyssede mig på kinden før vi sagde endeligt farvel. 

Jeg tror ikke at jeg bare kan ignorere det... Jeg bliver nødt til at få afklaret om det betød bare det aller mindste for ham.

Med hensyn til E, så tror jeg det er løst. Vi snakkede jo ikke sammen hele ugen oppe på efterskolen fordi han aldrig mødte op osv. men juleaften skrev han til mig, at han gerne ville have denne akavet-hed ud af verden, og at han var ked af at han ikke havde mødt op. Så det er et afsluttet kapitel nu, vi er blevet enige om at starte på en frisk efter ferien, og det håber jeg så kan lade sig gøre.

Nu bør jeg sove...

Juleferie (i morgen) og efterskole magi

I morgen får vi juleferie. Dvs at jeg skal være væk fra efterskolen indtil d. 6. januar 2013.
Jeg har aldrig været så længe væk fra skolen - siden vi startede selvfølgelig... Her til aften har vi haft jule-fest, vi spiste and med hvad der tilhører, ris a la mande (jeg fik mandlen?!!! og vandt en guldbar, som dog blev spist utrolig hurtigt, af de folk jeg sad ved bord med.... og en nisse, på en kælk.) Vi sang julesange, fire forskellige krybbespil i nye fortolkninger, dans om juletræ og så sluttede vi af med at ligge i koncertsalen med dyner rundt om juletræet, mens vi hørte klassisk musik. Det var helt fantastisk! Jeg lå og kiggede på det fine juletræ, 'pakket' ind i en lyskæde, det stod bare der og strålede! Jeg kom til at tænke på hvor helt fantastisk glad jeg er for alle mennesker heroppe, hvor utrolig heldig jeg føler mig at kende dem! Jeg begyndte faktisk at græde! Det var utrolig pinligt da jeg ALDRIG græder (kun til 'up!' men ååh gud hvor er den også sørgelig!) Skals-pigen og Århus-pigen (deres dæknavne so far) syntes at jeg var utrolig nuttet, og trøstede mig og sådan. Nu sidder jeg har på værelset, klokken er 23.30 og i morgen skal jeg op og lave morgenmad kl. 7. Sidste dag i køkkenet for denne gang! Vi har generalprøve hele dagen til den store julekoncert om aftenen. Mine forældre, brødre og bedstemor kommer og ser det, jeg glæder mig rigtig meget til at se dem igen! Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og holde jul, men ååh hvor kommer jeg til at savne efterskolen! Sidder lige nu med en små-melankolsk og samtidig magisk følelse i maven - er det muligt?
Nu må jeg hellere gå i seng!
(stadig akavet og underligt med E...)

Stress

Vi øver og øver og øver og øver og øver og.....
På fredag er der julekoncert på efterskolen. Jeg skal spille med mit linjehold - et nummer vi selv har skrevet. Det er ret syret og underligt, men vi er alle ret vilde med det. Jeg er dog meget spændt på hvordan folk vil tage i mod det!
I denne uge er jeg i køkkenet sammen med ca 7 andre fra min klasse. Det er hyggeligt, men også en smule hårdt!
I går var jeg til uddannelses-halløj-samtale med vores uu-vejleder. Jeg har været meget i tvivl om hvad jeg skal når efterskolen slutter. Gymnasiet eller ej? Og hvis jeg skal på gym, hvilken linje skal jeg så på? MGK er jo også en mulighed - og helt sikkert det jeg aller aller helst vil i hele verden!
I går fandt jeg så frem til at jeg nok skal på gym. Århus Katedralskole. Musik A, Engelsk A, Psykologi B. Det lyder ret kreativt og flipper-agtigt i mine øre, men hvad pokker....

Nu til noget andet og knap så vigtigt og voksen-agtigt!

I lørdags havde vi elevfest. Jeg var ret fuld og når jeg er fuld så tænker jeg mig ikke rigtig om.
Så jeg endte med at kysse med E. Søndag da vi kom op på skolen igen var det ret akavet mellem os, vi snakkede slet ikke sammen, men det gjorde mig ikke så meget, for jeg havde det ikke så godt (forbandede tømmermænd!) Men det blev mandag og det var akavet, heldigvis så vi ikke ret meget til hinanden for han sad til terminsprøver hele dagen, og jeg var i køkkenet.
Mandag aften skrev han så til mig, om jeg havde lagt noget i det og sådan. Jeg svarede at jeg var rigtig ked af hvis han havde troet at jeg havde lagt noget i det, men det gjorde jeg altså ikke. Han svarede at det var fint og sådan. To sekunder senere skriver han så at han vidst godt kan lide mig. Jeg panikkede fuldstændig, jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre - har aldrig været i den situation før! Jeg spurgte om vi ikke kunne tage den face to face næste dag, han svarede ja. Vi aftalte et sted og mødes og hvornår, problemet er bare, at han ikke mødte op. Så nu har jeg bare overladt det til ham selv, vil han snakke med mig, om dét eller noget andet så må han komme til mig.

Hej

Dette er en dagbog, eller i hvert fald noget i den stil.
Dette bliver et sted jeg kan få afløb for mine frustrationer, få skrevet mine tanker ned, bare skrive lige hvad der falder mig ind. Men nok mest en dagbog.
Mummi er ikke mit rigtige navn. Mit rigtige navn kommer nok ikke helt at optræde her, alle jeg skriver om får også dæknavne.